På strikkefronten er jeg blevet færdig med april-sokkerne - Sonja.

Jeg har strikket dem i Færøsk strømpegarn. Har aldrig prøvet dette garn før. Det er ikke så elastisk som strømpegarn plejer at være og det "fnuller" en del med alle de lange "hår" som der er i garnet. Minder faktisk lidt om hundeuld, synes jeg. Det strikkede bliver ret ujævnt i det. Var lige ved at tro, at jeg ikke kunne finde ud af, at strikke jævnt, men den næste sok - i andet garn - blev ligeså jævn som det plejer, så jeg må helt sikkert skyde skylden på garnet *S* På trods af alt, synes jeg det er blevet til et par søde, lidt rustikke strømper og jeg vil absolut strikke flere strømper i det garn, for de er meget varme.
Jeg er også gået igang med den anden april-sok - serpent. Dette er hvad jeg har nået indtil nu.

Meningen var at min knægt på 15 skulle ha' disse sokker, men han var ikke interesseret, da han så det var noget med "krydser" på. Det var altså lidt for meget. Han ville kun ha' helt almindelige sokker, så jeg/sokkeskuffen bliver beriget med endnu et par sokker, men det gør heller ikke noget. Serpent sokkerne strikker jeg i ensfarvet strømpegarn fra Grønhøj.
Min cashmere-bluse ligger lidt stille. Der bliver strikket et par omgange i ny og næ, men den vokser ikke særlig hurtigt frem. Jeg har mest lyst til at strikke sokker lige nu. Har fundet en opskrift på sokker i bogen "A gathering of LACE" (se forrige indlæg), som jeg bare bliver nødt til at strikke - mere om dem senere. Nu gælder det jo lige aprilsokkerne, ikk!
Ellers går jeg lige nu og venter på en taksator. Hele vores hus stinker, og jeg mener stinker af KLOAK - SUK. Ved ikke hvad der er galt, men gulvet i spisestuen opfører sig også underligt. Det er begyndt at SYNKE. Toilettet lyder underligt, når man trækker ud (lidt ligesom vandet bare fosser ud i et stort åbent hul). Jeg håber på det bedste, men er forberedt på det værste. Det lyder ikke specielt hyggeligt, vel. Ser allerede familien bo i containere, mens alle gulve bliver brækket op. Gad vide om der findes så store containere, at de både kan huse familie og garn????
uha uha .... det lyder ikke godt med den lugt og synkende gulve. Tør du virkelig blive ved med at trække ud med fare for at trække kloak-vandet direkte ud under gulvet ???
SvarSletFøler med dig - det er da hæsligt at bo i sådan en stank.
Skynd dig at få garnet reddet ud af huset, så det ikke tager lugten til sig !!!
Kærlig hilsen Dorte